Priser og betaling

Husk at medbringe og forevise dit sundhedskort (sygesikringsbevis) ved hvert fremmøde

En konsultation koster 1200,00 kr. og varer en time.

Coaching for ledere koster 2000,00 inklusive moms og varer 90 minutter.

De fleste betaler selv for konsultationen.

I nærmere bestemte situationer kan der gives tilskud til psykologbehandling fra den offentlige sygesikring. Spørg lægen eller mig. En konsultation med sygesikrings-tilskud koster kr. 385,59 (dog første gang kr. 462,42).

Nogle privatforsikringer og familieforsikringer samt arbejdspladser har en aftale med et psykolognetværk, for eksempel Prescriba. I disse tilfælde bliver psykologudgiften dækket i et antal konsultationer. Konsultationer under forsikringsordninger og sygesikring varer 45 minutter for selve samtalen. Dertil kommer praktiske spørgsmål, tidsaftale, sygesikringsspørgsmål, samtykke eller lignende, så man i alt skal afsætte op til 55 min pr. samtale.

Aftale om tidsbestilling eller spørgsmål kan ske på tlf. 2615 4500. eller skriv en mail til torbenpalmer@gmail.com

Du kan også kontakte mig via login på LoginTorbenPalmer

Når du starter i forløb hos mig, bliver du bedt om at oprette en bruger på login. Her kan du følge dine aftaler og det er også her du godkender data-samtykke.

Betaling sker pr. gang med MobilePay.

Der er åbent for online-booking via log in, men jeg anbefaler at du skriver til mig i log in og beder om en tid eller ændring af en tid.

AFBESTILLING ELLER ÆNDRING AF EN TID SKAL SKE SENESTE KL. 16.00 DAGEN FØR.

Udeblivelse eller for sen afmelding medfører altid gebyr, uanset årsag, dette gælder alle ordninger og uanset årsag: kr 385,00.

  • Selv om dine konsultationer er dækket af din forsikring, dækkes der ikke for afbud eller udeblivelser, . Du skal altså selv betale gebyret (kr.: 385,00)
  • Sikker kommunikation (krypteret) med mig, gøres ved at bruge dette link og oprette dig som bruger: LoginTorbenPalmer

Klagemulighed. Hvis en klient ønsker at klage over behandling, skal klagen indbringes til Styrelsen for Patientklager. Klager kan også fremsættes for Psykolognævnet, som er tilsynsmyndighed for autoriserede psykologer, og som vurderer, om en psykolog har udført sit arbejde med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed, jf. Lov om psykologer. Såfremt en klient ønsker at klage over forhold vedrørende praksisoverenskomsten (POK), kan klienten henvende sig direkte til den region, hvor psykologen har sin praksis. Klagen behandles i det regionale samarbejdsudvalg. Sagens parter kan anke afgørelsen til Landssamarbejdsudvalget. Psykologen medvirker aktivt til udredning af klagesager. I forbindelse med en klagesag er psykologen forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle forhold vedrørende klagen til regionernes samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. Psykologen iværksætter handlinger til forbedringer af kvaliteten på baggrund heraf, hvis det er relevant.

Copyright 2021 – Psykolog Torben Palmer | Åhavevej 12, 8600 Silkeborg | Tlf: 26 15 45 00 | Email: torbenpalmer@gmail.com | Persondatapolitik